Paznaun - Ischgl: Et mekka for aktive, familier og naturelskere

Sommeren 2025 i Paznaun byder på en perlerække af nyheder, som får pulsen op hos både mountainbikere, vandrere og børnefamilier. Regionen sætter naturoplevelser og gastronomiske begivenheder i centrum – og løfter standarden for aktiv ferie i Alperne.

Mountainbikernes paradis udvides

En af årets store nyheder: Silvretta Bike Arena Ischgl/Samnaun og Silva Trails Galtür bliver nu en del af det europæiske netværk Gravity Card. Det betyder adgang til hele 30 top-mountainbikedestinationer i syv lande – og det bliver svært at finde en mere spektakulær kulisse til dine to hjul.

I Galtür venter nye singletrails for både nybegyndere og teknikelskere, mens en 30 km ny rute fra Ischgl til schweiziske Ramosch og den krævende Fimbapass Marathon (80 km) hæver niveauet for alpine langdistancer.
Find mere info

30 år med Ironbike

Den legendariske mountainbikeklassiker markerer sit 30-års jubilæum med to dages festligheder. Den 8. august køres Short Track og Kids & Juniors Trophy, og den 9. august venter selve højdepunket: Ironbike Marathon med fire distancer.
Læs mere om Ironbike

E-Bike-VM for alle

Fra den 4. til 6. september danner Ischgl og Galtür rammen om verdensmesterskabet i e-bike for alle. Under mottoet “Everyone a winner” kan alle deltage – uanset alder, niveau eller erfaring, fra motionist til professionel.
Find mere info om E-Bike-VM

Vandring med kvalitetsstempel og nye panorama-ruter

Paznauner Höhenweg bliver fra sommeren 2025 officielt certificeret med det Europæiske Vandreguide-segl. Den 131 kilometer lange rute strækker sig over ni etaper og forener regionens vilde natur og kulturarv med overkommelige stigninger og en betagende udsigt.

Val Gronda-turen er en ny 14 km lang tur, der begynder ved Flimjoch og snor sig langs den schweiziske grænse mod Heidelberger Hütte – en ægte panoramatur.
Find mere info om vandring

Paznaun Ischgl Ultra Trail

Den 11. og 12. juli 2025 finder Paznaun Ischgl Ultra Trail sted i den imponerende bjergkulisse i Paznaun – Ischgl. Fem forskellige ruter byder på udfordringer for garvede trailrunnere og for dem, der prøver kræfter med ultraløb for første gang.
Mere info om PIUT

Silvretta Ferwall March

Uanset om man er nybegynder eller erfaren bjergvandrer, er der ruter for enhver smag ved Silvretta Ferwall Marsch i Galtür. Fra lette og familievenlige strækninger til krævende ture for dem, der søger udfordringer.
Læs mere om turen

Familievenlige eventyr og sommer-wellness

De yngste får deres helt egen verden i See med Seebis Bärenwelt – en oplevelseslegeplads med vandlege, klatretårne og balancebaner. I Kappl venter Escape Trail – et udendørs mysterieløb for hele familien, sat i det storslåede landskab ved Alpe Dias.

For dem, der søger ro og forkælelse, åbner Silvretta Therme i Ischgl op for sommergæster med udendørs poolområde, sauna, fitness og trattoria – og op til 20 % rabat ved tidlig booking.
Find inspiration til familieferien

 

Kulinariske Paznaun

Oplev ægte madglæde, når eventet "Kulinarisches Paznaun" forener alpine traditioner med moderne gastronomi. Fra 04.07. til 17.08. skaber lokale gourmetkokke retter baseret på regionale råvarer, som serveres i udvalgte restauranter og hytter.
Kulinarik i Paznaun - Ischgl

 

En hyldest til osten

Den 27. september har du mulighed for at smage en lang række ostespecialiteter - uanset om du er fan af alpeost, emmentaler eller tilsit eller foretrækker de mere cremede, bløde oste. Kom og oplev alpeoste olympiaden i Galtür!
Mere info om olympiaden

Silva Trails Galtür © TVB Paznaun - Ischgl
Silva Trails Galtür © TVB Paznaun - Ischgl
Höhenweg © TVB Paznaun - Ischgl
Höhenweg © TVB Paznaun - Ischgl
Seebis Bärenwelt © TVB Paznaun - Ischgl
Seebis Bärenwelt © TVB Paznaun - Ischgl